Sangerudviklingsdagen 2023 bød på en dag fuld af musik og samvær, hvor musikentusiaster, sammen med deres korsangervenner, udforskede musikken på en legende måde. Gennem øvelser inspireret af Hanna Rose Jørgensen, Pernille Bøge og Clara Smedegaards “Musik for mange ører” dykkede vi ind i toner, melodier, rytmer, akkorder og harmoni. Det var Hanna Rose Jørgensen og Pernille Bøge der tog os gennem dagen som var opdelt i fire sessioner, hvor vi eksperimenterede og fordybede forståelse af musikken.
Sangerudviklingsdagen var igen i år en succes og har været til gavn for både deltagerne, korlederne og underviserne. Det har været en fornøjelse at samarbejde med så mange talentfulde sangere, og vi er glade for at kunne bidrage til spændende læring, personlig udvikling og styrkelse af båndene mellem byens kor.
Vores mål er ikke kun at forbedre sangernes færdigheder, men også at styrke deres passion og glæde for sang. Vi tror på, at gennem personlig udvikling vækkes en dybere interesse og glæde ved at synge.
Vi ser allerede nu meget frem til næste års sangerudviklingsdag.