Skip to content
Menu

Sangkraft Randers tilbyder skoler et besøg på 2.  og 3. årgang. Besøget har en varighed af 1 lektion á 45 minutter. I lektionen er der fokus på hvordan sang, sanglege og korsang kan skabe et fællesskab.

Der kan undervises klassevis eller hele årgangen på en gang alt efter de fysiske rammer på skolen.

Sanglegene opfylder læringsmål og kompetencemål for elever i indskolingen på forskellig vis og vores undervisning bidrager til målet om at bringe mere bevægelse ind i undervisningen.

Sangkraft Randers ønsker med besøget er at introducere eleverne på 2. og 3. klassetrin til et musikalsk fællesskab med fokus på korsang. Det er desuden et stort ønske, at undervisningen vil skabe en bredere interesse for at synge blandt eleverne.

Ved lektionens afslutning uddeles folder, hvor eleverne kan læse mere om, hvor der er et kortilbud nær dem. I folderen listes skolekor, musikskolens kor og kirkernes kortilbud for aldersgruppen op.