
I dette projekt tilbyder Sangkraft Randers i samarbejde med Sangens Hus. praksisnær opkvalificering til lærere og pædagoger, som ikke nødvendigvis varetager musikundervisning, så de både kan facilitere morgensang i deres klasser og sang til afdelingens og skolens samlinger.
Med projektet ønsker vi at afprøve, hvordan sang kan bruges som didaktisk redskab i udvalgte indskolingsfag.
Projektet foregår på Grønhøjskolen, i samarbejde med en del af skolens entusiastiske indskolingslærere. De kommer igennem et sangforløb, som både styrker sangkulturen men også bygger bro mellem fag, indskolingsklasser, børn og lærere.
Projektet er støttet af Spar Nord fonden, og er del af et landsdækkende projekt, der involverer 20 skoler over hele landet.