Sangkraft Randers holder hvert år en inspirationsdag om børn og sang, som er et tværfagligt mødested for lærere, pædagoger, organister, korledere og andre med interesse for børn og sang i Randers. I år havde vi besøg af Diana Buch, som lavede workshops om formiddagen, mens deltagerne om eftermiddagen var delt ind i 3 hold: Laila Høgild Nielsen gav en inspirerende workshop omkring sang med elever i indskolingen, Nana Bang Kirkegaard satte fokus på sange, man kunne synge med 0-6 års området, og Erik Storm gav sine deltagere en detaljeret indføring i sangerkroppens muligheder. Der var 42 tilmeldte på Randers Fritidscenter.