Først er vi menneske – Sangkraft Randers arbejder for trivsel i skolen. 

Titlen på et af Sangkraft Randers´ igangværende projekter er ”Først er vi menneske”. Titlen peger på noget enkelt og samtidig dybt afgørende: Før børn kan lære, præstere og navigere i skolens mange krav, skal de have mulighed for at lande i sig selv og i fællesskabet.

Karoline Budtz er musiker, sangpædagog og ManuVision-kropsterapeut med mere end 25 års erfaring i arbejde med børn, unge og voksne. Hun har udviklet metoden til ”Først er vi menneske” med afsæt i både musikfaglige og kropsterapeutiske tilgange, som i praksis bliver til en række aktiviteter, der involverer at mærke sin krop og humør, kontakt med hinanden og sang og rytme, der skaber samklang. 

En klasse på Kristrup skole får daglige morgenbesøg af Karoline. Både ledelse og lærere går nysgerrigt ind i samarbejdet for at undersøge mulighederne i metoderne. Børnenes dag begynder med rundkreds, morgensang og dans/leg, der vækker sanserne og giver mulighed for at lande her og nu med sine klassekammerater. Der er fokus på at skabe et trygt deltagelsesrum, så klassefællesskabet kan mærkes, og hvor det erfares, at fællesskab er noget, vi giver til hinanden, når vi deler noget af os selv, lytter og giver hinanden opmærksomhed.

Sangkraft Randers arbejder for udbredelsen af sang generelt, men når det kommer til specifikke udfordringer som børn og unges mistrivsel i skolen, har de også bud på, hvordan sang er et stærkt redskab i den kontekst. 

Mange børn møder ind til dagen med høj indre aktivitet, uro i kroppen eller usikkerhed i fællesskabet. Når kroppen er i alarmberedskab, og opmærksomheden er spredt, bliver selv den bedste undervisning svær at tage imod. Derfor giver det mening at begynde et andet sted end direkte i det faglige; nemlig i krop, bevægelse og sang, som forbinder vores indre- og ydre liv, sprog, fantasi og samklang med hinanden.

Metoden er udviklet med henblik på at kunne implementeres i alle klasser på alle skoler og til alle klassetrin. Ikke kun når der er mistrivsel, men også som forebyggende indsats, for at styrke den enkelte og fællesskabets fundament. Det er også væsentligt at metoden kan overdrages til lærere og pædagoger i det omfang skolen kan afsætte ressourcer til overleveringen, for det er naturligvis et drømmescenarie at børnenes daglige ”voksne” vil være med til at rammesætte en sådan kulturændring i deres klasse.

Titlen ”Først er vi menneske” skal minde os om at trivsel bygges som et tårn i følgende rækkefølge: Først regulering, så relation — og derefter læring. Hensigten er ikke et opgør med faglighed, men netop en styrkelse af faglighedens grundlag.

For når vi begynder med mennesket, bliver der bedre plads til det hele.